Fotografisk proces

Mai Skou benytter et væld af forskellige fotografiske processer, herunder cyanotyper, palladium/platinum prints og polaroid emulsion lifts, for at opnå særegne og unikke resultater.

Cyanotypi er en af de ældste fotografiske processer, den blev opfundet i midten af ​​1800-tallet. Det er en proces, hvor man kan lave fotografier uden brug af skrappe kemikalier eller en masse udstyr. Slutresultatet er et smukt blåtonet fotografi som kan tones i gule, røde og brune nuancer.

Processen er enkel, men lidt tidskrævende. Der er tre basistrin: man maler lysfølsom jernbaseret kemi på akvarelpapir, tørre papiret og belyser med sollys (eller UV lampe) herefter skylles fotografiet i vand. Undervejs er der eksperimenter med papirtyper, eksponeringstid og toning med fx. kaffe eller the.

Landskaber, Helgenæs I >>
Studier i blomster >>

Polaroid Emulsion Lifts er en kombination af analoge og digitale teknikker, hvor digitale optagelser er fremkaldt på polaroid og herefter emulsion-overført til akvarelpapir.

Urban Landscapes
Portrætter på Polaroid

Platinum/palladium (Pl/Pa) processen er en kontaktprint teknik, som både har visuelle og taktile kvaliteter. Billederne fremkaldes enten på specialfremstillet papir (af naturlige fibre som bomuld og hamp) eller håndlavet akvarelpapir, der giver overfladen har en særlig fin og dyb struktur. Den varme tone, nuancerne og den matte rendering af billederne, giver et unikt og tidsløst udtryk. 

Slægt skal følge slægters gang >>

Platinum/palladium over farveprint er en proces hvor man starter med at lave et farveprint, men uden den sorte kanaler. Farveprintet fremstår ufærdigt, og næste trin er at male platinum/palladium emulsion over farveprintet og lader det tørre. Så printer man et negativ, men kun med den sorte kanal,  man belyser det med UV/sollys og fremkalder det i pl/pa kemi.

Afhængig af det oprindelige billeder kan det endelige resultat fremstå enten som et technicolor billede fra 50’erne eller med afdæmpede farver i et meget blødt lys. Man kan lege med at lade penselstrøg fra emulsionen gå ud over billedets kanter og herved få enten et råt look eller associationer til et maleri.