Same Same – But Different

Uanset hvor vi er, hvilken alder vi har, vores familiemæssige forhold, hvordan vi er uddannet og arbejder, om vi bor i varme eller kolde lande, foretager vi os alle de samme basale ting. Vi har forskellige jobs for at tjene til dagen og vejen. Vi transporterer os rundt i det offentlige rum. Vi holder fri og er sammen med familie og venner. Det er disse tanker og overvejelser, som “Same Same – But Different”-udstillingen er et udtryk for.

I en række street photography-billeder ses kvinder fra hele verden. Nogle er glade. Nogle er trætte. Nogle holder fest, mens andre arbejder. Fælles er, at situationer er ens, men vilkårene er vidt forskellige. Fotografierne er taget gennem de sidste 15 år på forretningsrejser og ferier.

Alle fotografierne er håndlavet unika på akvarelpapir med metoden ‘Platinum/Palladium over Color Pigment’. Processen er en hybrid mellem analog og digital fotografi.